Første basketball kamp

Nu er jeg lige kommet hjem fra min første basketball kamp. Det var godt nok nervepirrende. Vi spillede mod en anden lille bondeskole, og kampen gik egentlig meget godt. Vi vandt hvilket jeg var meget glad for. Jeg fik spilletid, men ikke særlig meget. Synes generelt at det er meget svært og forvirrende med al den taktik, men de andre har også spillet hele deres liv. Der er også en anden udvekslingsstudent på holdet, hun hedder Christine og hun er fra Norge. Men det er helt sikkert en oplevelse at prøve at spille basketball. Kan også mærke en udvikling har spillet i 2 uger, og det er 2 timer hver eneste dag.

Så vil jeg også lige sige tusinde tak til mine bedsteforældre, som har været så søde at sende en stor pakke til mig med tøj, chockolade og julepynt. Det blev jeg rigtig glad for. Det bliver også noget helt andet ikke at holde jul med jer. 

                                          Min varasity jakke

                                          Næsten alt indholdet fra pakken fra mine søde bedsteforældre:-)

Halloween og thanksgiving

Så har der været Halloween og Thanksgiving. Halloween var rigtig sjovt og næsten som man ser på film. Vi var et sted, som Barb og Art har har kommet til i mange år nu. For i Byron sker der slet ikke noget. Jeg inviterede Amanda og Ines med os, de er begge udvekslingsstudenter. Den ene fra Brasilien den anden fra Spanien. Stedet vi skulle hen til tog cirka en time, og vi tog ud at spise med en af Barbs veninder på en mexicansk resturant. Derefter skulle vi så ud og ”trick and treat”. Og det var helt sindsygt, vejene var spæret af og folk stod udenfor dørene og ventede på at man kom for at få slik. Tit skulle man også vente på at få slik, der var simpelthen kø. Husene var også dekoreret med masser af ting, så det gav en virkelig god stemning. Jeg fik så indsamlet en masse slik, spiste det også lidt for hurtigt…Skal passe på a jeg ikke bliver for fed herovre haha.

Da det var Thanksgiving tog vi ud til en af Barbs 7 søstre. Det var kun mig,  Art, Barb, Barbs søster og hendes mand. Så vi var ikke så mange. Vi fik kalkun, sweet potato, og nogle andre underlige ting. Til dessert fik vi Pumkin Pie og Apple Pie. Kan virkelig ikke lide Pumkin Pie konsistensen og smagen er virkelig ikke særlig god. De havde også to katte i huset og de gik overalt. De hoppede op på bordet hvert 5 sekund så vi skulle virkelig passe på at de ikke spiste maden. Barbs søsters mand spurgte mig lidt grinene om jeg så kunne tænke mig at bo her i usa. Jeg så at det ikke rigtig var mig, tror han blev lidt pigesur. Han spurgte hvorfor, og fortalte ham bare at det kulturelt er en stor forskel og at hele mit liv er hjemme i Danmark, min familie, venner ovs.. Han sagde så at jeg var meget egoistisk, hvilket jeg ikke helt forstår!?  Men altså Barb begyndte at forsvarer mig lidt og sagde at jeg var en ”city girl” og nok ikke kunne bo i Byron hele mit liv. Men ham manden var også lidt underlig han blev ved med at gå væk og afbryde når Barb snakkede. Barbs søster kan hellere ikke forstå hvorfor de har udvekslingsstudenter, det lød hellere ikke helt til at de vidste og snakkede med hinanden så meget. For eksempel spurgte hun om hvad hun arbejde med? Hvilket man burde vide som søster…..

Nå, klokken er ved at være sent og jeg skal være frisk til min første basketball kamp i morgen. Er sku lidt nervøs.

Ja, jeg var The Hat Man, Fra Alice in Wonderland ( og den eneste virkelig klædt ud haha)

Florida

                                               

I må meget undskylde at jeg ikke har skrevet i en del tid nu..Men min hverdag er så travl! Står op klokken 6 hver morgen er hjemme kvart over 3, efterfølgende skal jeg spille basket i 2 timer nemlig fra 17-19! Og om aftnen er alt der er tid til, lektier.  Nå men i slutningen af oktober var jeg i Florida med min værtsfamlie og jeg inviterede også en anden med. Hun er også udvekslingsstudent, og hun kommer fra Hamburg i Tyskland. Nå men Vi tog afsted efter skole en fredag, så vi skulle ikke have cross country. YES!! Det var vi som sagt meget glade for. Vi skulle så i stedet køre i 18 timer til Florida. Faktisk skulle vi have været afsted om lørdagen, men vi tog afsted en dag før fordi vi skulle se deres forrige udvekslingsstudent spille vollyball kamp i Kentucky. Hendes navn er Marieka og hun kommer fra Tyskland, og hun har fået et scholarship til et college fordi hun var virkelig god til vollyball. Hun skulle rigtig have været på college i New York City, men the college havde ikke fået penge nok af staten, så det endte med at de måtte give afkald på alle kommende elever med vollyball scholarship. Hun blev dog overflyttet til et lille og meget kristen college in the middle of nowhere i Tennessee. Men da vi kom for at se hendes kamp, skulle vi vente i en extra time og det gad Barb og Art ikke. Så vi snakkede bare lidt med hende og derefter tog vi så afsted igen. Køreturen var lang, men den blev lidt sjovere da vi havde internet i bilen. Fordi de bor så langt ude på landet, bliver de nød til at have et moden med internet. Og det kan man tage med overalt.

Vi ankom så til Florida. Det var varmt og der var palmer. Det gjorde mig rigtig spændt. Det var også fedt at have fri fra skole og cross country. Dog skulle jeg løbe hernede, men vi valgte bare at sige til min træner at jeg havde løbet 40 miles selvom jeg ikke havde. Men jeg skulle for ellers ville jeg ikke have fået mit store B (står for Byron) som man skal gøre sig fortjent til. Og det ville jeg så putte på min varasity jakke. Mange af jer undrer sig nok over hvad det er, skal nok poste et billede at det, men det er de jakker folk altid har i high school ;) Nå men vi parkerede så bilen og gik op i lejligheden. Der var den smukkeste udsigt fra altanen, vi boede lige ud til vandet. Mig og Cady havde hvert vores værelse, jeg havde dog det største haha. Tror det endte med at vi tog ud at spise den aften. Vi prøvede meget seafood, fordi vi nu var ved havet og maden var også rigtig god. Mig og cady var ved stranden og spillede vollyball. En aften klokkeb var kun 20, men vi besluttede os for at gå til walmart hvilket kun tager 10 minutter fra vores lejlighed. Det var helt fint for mine værtsforældre, men de ville ikke have at vi gik langs stranden, da der var meget ensomt og at det  var der, der var højest risiko for at ske noget. Men vi gik så på fortorvet i ”byen”, og på vejen derhen var der ekstrem mange mænd som piftede og dyttede ad os, nogle kørte efter os, og spurgte om vi ville have et lift.  Det var rimelig uhyggeligt og vi valgte bare at ignorerer alle personerne. Jeg gik med en alarm i hånden som jeg fik af Kjeld ( en af min fars rigtige gode venner). Alarmen virker ved at man trækker i en snor og så lyder det virkelig højt. Heldigvis skete der dog ikke noget.

Vi var også et sted der hedder world market, hvor man kan købe en masse ting fra Europa, mest mad. Det var virkelig sjovt at genkende så mange af tingene. Jeg fandt også en mix til æbleskiver, som Barb valgte og købe. Efter det skulle vi ud og sejle hen til en ø ved navn Shell Island, og på vejen hjem med båden skulle vi se delfiner.  Vi ankommer så på båden og da den er startet og vi sejler er der en masse fugle som følger efter os. Det viser sig så at vi skulle hånfodre fuglene med oste chips. Barb og Art har jo prøver det her mange gange med deres udvekslingsstudenter ( altså at tage på den her sejltur) så de havde medbragt en kæmpe pose chips, så mig og Cady kunne håndfodre en masse til dem. Det var rigtig sjovt, i starten var jeg dog lidt bange for at fuglene ville bide mig. Men det endte med at blive rigtig sjovt, og vi blev bare ved til at der ikke var flere chips i posen. De andre folk på båden havde allerede brugt deres chips, så vi endte nærmest med at blive et slags show for alle de andre på båden. Det tog cirka 30 minutter til Shell Island og da vi ankom fik vi en time til at udforske øen. Sandet var helt hvidt, og ja jeg endte med at tage noget med hjem som souvinier. Vi tog også nogle flotte billeder og ledte også efter muslingeskaller.  Da vi var på vej hjemad med båden ( hvilket tog halvanden time) skulle vi prøve at finde delfiner. Vi endte dog med at se nogen, men dog på lidt afstand. Jeg prøvede som en sindssyg at tage billeder, men det gik ikke særlig godt. For delfinerne ville sprænge op ad vandet, og i det næste sekund ville de allerede være væk.

Vi var også et andet sted, hvor der levede vilde alligatorer. Det mindende lidt om en jungle, og vi skulle så gå midt i det hele, og ja man kunne godt ende tilfældigt med at se en alligator. Det gjorde vi desværre ikke, vi så kun en på afstand ude i vandet. Det var ellers meget sjovt at vandre rundt midt i det hele, og vi fik også taget som billeder. Alt i alt synes jeg Florida var rigtig fedt, jeg fik oplevelser som jeg vil huske resten af livet. 

Niagra Falls go High School

I morgen er det lige præcis 3 måneder siden jeg kom! Tiden går enormt stærkt, men jeg føler også at jeg har været her i lang tid. I må undskylde, hvis jeg gentager mig selv, men kan simpelhent ikke huske hvad jeg har skrevet i bloggen.  Weekenden inden skolen startede, kalder man Labor day, hvor man bare slapper af. (1-4 September) Min værtsfamilie tog så til Niagra Falls, som er mellem den canadiske og amerikanske grænse. Vi tog afsted tideligt om morgenen, og kørte så igennem Canada. Det tog 5-6 timer. Heldigvis har Barb og Art en stor bil, så det gjorde ikke ret meget. Vi ankom så om formiddagen og derefter tog vi ud for at se faldende. Det var rigtig smukt og vi kørte med en båd ud for at se faldene. Vi fik store regnjakker på, men vi undgik stadig ikke at blive våde. Efter det tog vi ud på Hard Rock Cafe ( første gang jeg nogensinde har været på en).  Om aftenen tog vi ud igen for at se faldene i mørket, og inden kørte vi i et stor pariserhjul hvor udsigten var virkelig flot.  Vi sov på et hotel på den canadiske side. Den næste dag så vi faldene fra den amerikanske side, og vi var nede ved faldene hvilket var virkelig sjovt. Vi sluttede af med at spise på en meget god resturant der havde en kanon god udsigt. Derefter tog vi så hjem, og jeg har fået taget en masse gode billeder.

Skolen er også begyndt ( snart to måneder). Som man kan tænke sig var første skoledag lidt overvældende, heldigvis kendte jeg nogle af de andre udvekslingsstudenter så jeg følte mig ikke helt så lonely. Jeg havde store problemer med mit skab, som simpelhent ikke gad og åbne. Jeg fik hjælp en del gange fra en dreng som også løber cross country. Men man har kun 5 minutter fra at gå fra den ene klasse til den anden så man har kun tid til lige at åbne sit skab og få ens bøger ud.  Jeg blev også låst ude for min spansk klasse da jeg kom for sent -_-´Når klokken ringer efter hver time, er det helt lige som man ser på film gangene bliver totalt proppet og det er næsten umuligt at komme frem og tilbage. De er også virkelig strenge og alt handler om point. Hvis du for eksempel skal på toilettet ryger du ned i point eller hvis du ikke kan ramme en bold i idræt. Du må hellere ikke have en skoletaske med til timerne, da der kunne gemme sig en pistol dernede og hvis du kommer for sent 2 gange får du eftersidning… Men skolen er ret kedelig og det er lidt svært at lærer folk at kende når man har klasser med omkring 150 elever hver eneste dag. De elever der går der kommer hellere aldrig hen til en, selvom jeg dog prøver at snakke med folk er det som om det ikke rigtig fører nogen vegne. Jeg har dog fået venner så helt skidt er det ikke, men alt er hellere ikke som jeg havde forestillet mig. Jeg bor også væk for alting, og de fleste der bor i mit område er farmere. Men til gengæld har jeg fået verdens bedste værtsforældre, ingen tvivl om det! De sørger altid for at jeg har det godt og de sørger for at tage mig steder hen, de synes ikke det ville være fair for mig at være i Byron hele tiden. De synes som udvekslingsstudent det handler om at komme ud og se noget af Amerika. Nå, glemte vist lige at sige at jeg havde skiftet fra psychologi til  Fransk, men det var ret svært at have både spansk og fransk.. I sidste uge skiftede jeg til Geometry hvilket er virkelig svært da jeg forstår nada.. læren er pisse ringe jeg er over 1 en halv måned bagved.. men synes jeg skulle have matematik, da jeg ikke vil glemme alting på gymnasiet.                      

Hver dag efter skole har jeg løbet cross country. 8-14 kilometer og som regel havde vi et møde hver lørdag mod andre skoler. Min bedste tid har været 26 minutter og 11 sekunder. Men siden jeg er i Florida nu, er cross country stoppet for mig. Den 5 november er der try-outs til basketball så forhåbentlig kommer jeg på holdet! Hvis ikke vil jeg spille indendørs fodbold og gå til hip-hop dans. Tror det var alt for nu, skal nok skrive et indlæg om Florida snart!!

Det sidste nyt og campen i Tennessee!

Nu er det 12 dage siden jeg kom hjem fra campen i Tennessee. Alt i alt var det en god tur.  Vi tog afsted tidligt om morgenen den 12. august klokken 5:30. Vi kørte i skolebus hele vejen til Tennessee gennem staterne Ohio og Kentucky. Man sad utrolig dårligt i bussen, allerede efter 1 time var det næsten uudholdeligt. Det tog i alt 12 timer at køre fra Michigan til Tennessee. Da vi ankom spiste vi på en  resturant ved navn Cece’s Pizza, hvor der var en buffet med pizza og salat. Da vi havde spist kørte vi op til vores hytte som var oppe i smokey mountines. Vi boede i et stort hus lavet af træ! Der var i alt 30 personer som var med på campen og jeg delte værelse med 4 andre. Der var også 3-4 badeværelser så det var lidt et helvede når vi alle kom hjem fra en løbetur. Der var også kun iskoldt vand, og jeg oplevede mange gange at der ikke var noget som helst vand! Vi løb hver eneste dag omkring 5 miles, hvilket er 8 kilometer. Oftest løb vi 3-5 kilometer i bjergene og resten nogle andre steder. Det var virkelig hårdt at løbe i bjergene, der var kæmpe bakker og luften var meget tynd. Vi løb om morgenen og om aftenen og om  eftermiddagen tog vi forskellige steder hen. Vi var i en kæmpe waterpark, hvor der var kæmpe rutsjebaner! Tror vist vi var der på den varmeste dag i hele ugen. En anden dag tog vi et sted hen for at se nogle grotter.  Jeg har aldrig set sådan nogle før, så det var meget sjovt og anderledes. Vi var også ude at hike et sted, hvor det var meget normalt at se bjørne. Jeg så desværre ikke nogen haha J Min favorit var et sted ved navn Dixie Stampede.  Det var vist en form for et hesteshow. Det startede ud med at der var nogle ”cowboys” som sang nogle rimelig berømte country songs. Efter det blev vi vist hen til det sted hvor showet skulle foregå.  Vi placeret i ”south”, det hele var vist en stor dyst. Så south mod north (america).  Vi skulle heppe på hestene, grisene, hønsene ovs.. der repræsenterede south.  I mens det var i gang, serverede nogle tjenere mad for os. Det hele skulle foregå på den gammeldags måde, så derfor fik vi intet bestik. Vi fik alt for meget mad!! Først fik vi suppe, med frituret brød. Hader når de friturer brød! Efter det fik vi en hel kylling hver, de var dog ikke så store som normalt, men stadig rimelig store. Vi fik majskolber til, og kyllingen var virkelig god, men det var dog lidt svært at spise med fingrene uden at blive svinet helt til. Og til dessert fik vi frituret æblekage ting. Da vi kom hjem fik vi endnu mere kage, da der var en som havde 18 års fødselsdag.  Generelt var det mad de havde ret usundt, der var nudler, macaronie med cheese, cookies, chips, vingummier, kiks med peanutbutter ovs.. Vi var delt op i madlavningshold, så der var for eksempel Italian night, Mexican night,  american night, Breakfast for dinner night. Maden var dog ikke lavet for bunden, de havde det meste fra poser. Alt i alt synes jeg campen var en god oplevelse, lærte nogle nye mennesker lidt bedre at kende. Jeg kom også i lidt bedre form, og tættere på mit varsity letter. Det er et brev hvor der står at jeg har gjort mig fortjent til en varsity jacket ( kendte high school jakker). De er dog ret dyre, mellem 1500-2000 kroner. Jeg skal vist have løbet 200-400 miles for at få den.

Indtil videre har jeg været til 4 meets mod andre skoler. Det vil sige at vi skal løbe 3,1 miles ( 5,160 kilometer) mod folk fra andre skoler. Vi har hver især en  uniform vi skal have på når vi  har et løb.  Det første møde jeg var til var EKSTREMT hårdt!! Der var utrolig varmt og jeg kunne næsten ikke trække vejret da jeg løb. Min tid var 28:45 minutter. Når vi løber står der forældre og de andre fra cross country og hepper på os. Ved det første møde blev jeg sat på varsity, det vil sige det bedste løbehold. Der er 7 drenge og 7 piger som skal løbe varsity for hvert cross country hold. Så de drenge og piger som ikke skulle løbe varsity løb sammen mod de andre Ikke varsity. Ved de andre løb har min tider været, 28:46, 30,35 ( enorme bakker)  og ved mit seneste løb, løb jeg 28:05 minutter. Så forhåbentlig kan jeg snart komme ned på 27 minutter. Barb og Art er rigtig søde, de støtter mig meget og står og tager billeder når jeg løber.

I onsdags var der åbent hus på skolen, og jeg nåede lige at være med de sidste 10 minutter pga. cross country. Vi var til et løb, og Barb fortalt Olivia (coach) at jeg var meget nervøs for at møde lærerene haha. Jeg er overhovedet ikke nervøs, men hun blev nød til at lyve for at kunne tage mig med. Normalt må man ikke køre med sine forældre frem og tilbage til et løb, man skal tage skolebussen med de andre, hvilket man skal betale 630 kroner for! L Men vi mødte så alle lærerene undtagen to, som allerede var gået. Jeg fik også øvet mig med skabet, som godt kan være ret svær at åbne. Jeg har også fået mit skema som ser sådan ud:

First Semester:

1.     Intepersonal Relationship

2.     American Goverment

3.     P.E. 2A (gym)

4.     Spanish 1A

5.     Honors English 10A

6.     Art 1A

7.     Psychology

8.     FVR A

Second semester:

1.     Parenthood Education

2.     Economics

3.     P.E. 2B

4.     Spanish 1B

5.     Honors English 10B

6.     Art 1B

7.     Sociology

8.     FVR B

Alle de her fag har jeg hver eneste dag, undtagen FVR som kun er hver tirsdag, der er en læseklasse som alle elever skal have. Egentlig vil jeg have haft nutrition, men den klasse var fuld, så jeg tog psychology i stedet for. Jeg ville også bare have haft den normale engelske klasse for sophomores (10. klasse), men det kunne ikke lade sig gøre med resten af de fag jeg ville have. Så jeg fik honors english 10, hvilket betyder jeg har fået en svære engelsk klasse som gør en klar til college. Håber dog jeg klarer den!!

I morgen tidelig  tager jeg til Niagara Falls, og jeg kommer hjem søndag aften. Vi bor kun 1:30 minutter væk fra Canada, og det tager 5.6 timer at køre til Niagara Falls fra Byron. Jeg glæder mig rigtig meget!! På tirsdag starter jeg i skole, tror den første dag bliver rimelig forvirrende, men glæder mig også meget til det. Jeg har trods alt været her i 5 uger nu, og det er snart 4 måneder siden min skole i Danmark sluttede.