fredag den 31. august 2012

Det sidste nyt og campen i Tennessee!



Nu er det 12 dage siden jeg kom hjem fra campen i Tennessee. Alt i alt var det en god tur.  Vi tog afsted tidligt om morgenen den 12. august klokken 5:30. Vi kørte i skolebus hele vejen til Tennessee gennem staterne Ohio og Kentucky. Man sad utrolig dårligt i bussen, allerede efter 1 time var det næsten uudholdeligt. Det tog i alt 12 timer at køre fra Michigan til Tennessee. Da vi ankom spiste vi på en  resturant ved navn Cece’s Pizza, hvor der var en buffet med pizza og salat. Da vi havde spist kørte vi op til vores hytte som var oppe i smokey mountines. Vi boede i et stort hus lavet af træ! Der var i alt 30 personer som var med på campen og jeg delte værelse med 4 andre. Der var også 3-4 badeværelser så det var lidt et helvede når vi alle kom hjem fra en løbetur. Der var også kun iskoldt vand, og jeg oplevede mange gange at der ikke var noget som helst vand! Vi løb hver eneste dag omkring 5 miles, hvilket er 8 kilometer. Oftest løb vi 3-5 kilometer i bjergene og resten nogle andre steder. Det var virkelig hårdt at løbe i bjergene, der var kæmpe bakker og luften var meget tynd. Vi løb om morgenen og om aftenen og om  eftermiddagen tog vi forskellige steder hen. Vi var i en kæmpe waterpark, hvor der var kæmpe rutsjebaner! Tror vist vi var der på den varmeste dag i hele ugen. En anden dag tog vi et sted hen for at se nogle grotter.  Jeg har aldrig set sådan nogle før, så det var meget sjovt og anderledes. Vi var også ude at hike et sted, hvor det var meget normalt at se bjørne. Jeg så desværre ikke nogen haha J Min favorit var et sted ved navn Dixie Stampede.  Det var vist en form for et hesteshow. Det startede ud med at der var nogle ”cowboys” som sang nogle rimelig berømte country songs. Efter det blev vi vist hen til det sted hvor showet skulle foregå.  Vi placeret i ”south”, det hele var vist en stor dyst. Så south mod north (america).  Vi skulle heppe på hestene, grisene, hønsene ovs.. der repræsenterede south.  I mens det var i gang, serverede nogle tjenere mad for os. Det hele skulle foregå på den gammeldags måde, så derfor fik vi intet bestik. Vi fik alt for meget mad!! Først fik vi suppe, med frituret brød. Hader når de friturer brød! Efter det fik vi en hel kylling hver, de var dog ikke så store som normalt, men stadig rimelig store. Vi fik majskolber til, og kyllingen var virkelig god, men det var dog lidt svært at spise med fingrene uden at blive svinet helt til. Og til dessert fik vi frituret æblekage ting. Da vi kom hjem fik vi endnu mere kage, da der var en som havde 18 års fødselsdag.  Generelt var det mad de havde ret usundt, der var nudler, macaronie med cheese, cookies, chips, vingummier, kiks med peanutbutter ovs.. Vi var delt op i madlavningshold, så der var for eksempel Italian night, Mexican night,  american night, Breakfast for dinner night. Maden var dog ikke lavet for bunden, de havde det meste fra poser. Alt i alt synes jeg campen var en god oplevelse, lærte nogle nye mennesker lidt bedre at kende. Jeg kom også i lidt bedre form, og tættere på mit varsity letter. Det er et brev hvor der står at jeg har gjort mig fortjent til en varsity jacket ( kendte high school jakker). De er dog ret dyre, mellem 1500-2000 kroner. Jeg skal vist have løbet 200-400 miles for at få den.

Indtil videre har jeg været til 4 meets mod andre skoler. Det vil sige at vi skal løbe 3,1 miles ( 5,160 kilometer) mod folk fra andre skoler. Vi har hver især en  uniform vi skal have på når vi  har et løb.  Det første møde jeg var til var EKSTREMT hårdt!! Der var utrolig varmt og jeg kunne næsten ikke trække vejret da jeg løb. Min tid var 28:45 minutter. Når vi løber står der forældre og de andre fra cross country og hepper på os. Ved det første møde blev jeg sat på varsity, det vil sige det bedste løbehold. Der er 7 drenge og 7 piger som skal løbe varsity for hvert cross country hold. Så de drenge og piger som ikke skulle løbe varsity løb sammen mod de andre Ikke varsity. Ved de andre løb har min tider været, 28:46, 30,35 ( enorme bakker)  og ved mit seneste løb, løb jeg 28:05 minutter. Så forhåbentlig kan jeg snart komme ned på 27 minutter. Barb og Art er rigtig søde, de støtter mig meget og står og tager billeder når jeg løber.

I onsdags var der åbent hus på skolen, og jeg nåede lige at være med de sidste 10 minutter pga. cross country. Vi var til et løb, og Barb fortalt Olivia (coach) at jeg var meget nervøs for at møde lærerene haha. Jeg er overhovedet ikke nervøs, men hun blev nød til at lyve for at kunne tage mig med. Normalt må man ikke køre med sine forældre frem og tilbage til et løb, man skal tage skolebussen med de andre, hvilket man skal betale 630 kroner for! L Men vi mødte så alle lærerene undtagen to, som allerede var gået. Jeg fik også øvet mig med skabet, som godt kan være ret svær at åbne. Jeg har også fået mit skema som ser sådan ud:

First Semester:
1.     Intepersonal Relationship
2.     American Goverment
3.     P.E. 2A (gym)
4.     Spanish 1A
5.     Honors English 10A
6.     Art 1A
7.     Psychology
8.     FVR A

Second semester:

1.     Parenthood Education
2.     Economics
3.     P.E. 2B
4.     Spanish 1B
5.     Honors English 10B
6.     Art 1B
7.     Sociology
8.     FVR B


Alle de her fag har jeg hver eneste dag, undtagen FVR som kun er hver tirsdag, der er en læseklasse som alle elever skal have. Egentlig vil jeg have haft nutrition, men den klasse var fuld, så jeg tog psychology i stedet for. Jeg ville også bare have haft den normale engelske klasse for sophomores (10. klasse), men det kunne ikke lade sig gøre med resten af de fag jeg ville have. Så jeg fik honors english 10, hvilket betyder jeg har fået en svære engelsk klasse som gør en klar til college. Håber dog jeg klarer den!!

I morgen tidelig  tager jeg til Niagara Falls, og jeg kommer hjem søndag aften. Vi bor kun 1:30 minutter væk fra Canada, og det tager 5.6 timer at køre til Niagara Falls fra Byron. Jeg glæder mig rigtig meget!! På tirsdag starter jeg i skole, tror den første dag bliver rimelig forvirrende, men glæder mig også meget til det. Jeg har trods alt været her i 5 uger nu, og det er snart 4 måneder siden min skole i Danmark sluttede. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar