My American Dream

Så er jeg endelig i Byron. Jeg landede i Detroit efter 2 timer i et lille fly fra Rhode Island. Jeg tror vi var omkring 7-10 udvekslingsstudenter som var med det fly. Jeg havde dog et lille problem i lufthavnen. Min værtsfamilie havde jo sagt til mig at de ville hente mig i Detroit, ikke Flint som jeg oprindelig skulle til. De ville nemlig ikke have at jeg skulle vente på det næste fly i cirka 3 timer.  Nå, men da jeg skulle checke min kuffert ind sagde jeg til dem om de ville være søde ikke at sende min kuffert videre til Flint, men bare lade den være i Detroit. Damen bag disken sagde så at jeg skulle gå et andet sted hen, og det gjorde jeg så sammen med noget EF staff. De ville ikke lade min kuffert blive i Detroit, medmindre jeg betalte 588 $ for det. Hun sagde at man så skulle ændre hele sin billet. Gud fader bevares..  så mange penge havde jeg slet ikke, og lufthavnen i Flint er omkring 40 minutter  væk fra Byron.  SÅ jeg skrev til min værtsfamilie, at min kuffert blev sendt til Flint. Ved gaten sad jeg så sammen med James og Chantel som også skal bo i Byron. I flyet sad jeg ved siden af en dame som kom fra Korea, hende fik jeg så snakket lidt med. Vi ankom så i Detroit, og jeg var meget spændt og lidt nervøs for at se min værtsfamilie for første gang.  Vi gik igennem en lang tunnel med masser af farver, tunellen var omkring 2 kilometer lang, det er alligevel ret meget. Først kunne jeg ikke se min værtsfamilie, kun de andres, indtil jeg kunne høre en kvinde som prøvede at sige mit navn. Jeg fik så øje på dem, de stod med 3 store balloner, et med mit navn, et andet med det amerikanske flag, og det tredje med en slags stjerne. De gav mig begge et kram og derefter gik vi ud til deres bil. Vi kørte så ind for at få morgenmad, kan ikke lige huske hvad stedet hedder, men det er vist rimelig berømt her i usa. Barb (værtsmor) og jeg bestilte det samme, pandekager med brombær samt æg og bacon. Det smagte rigtig godt, dog kom jeg til at putte virkelig meget smør ind i min mund da jeg troede det var is, som var oven på en af pandekagerne.  Det lignede nemlig en kugle is. Efter det kørte vi så hen til min IEC, altså min kordinator. Der er en regel, om at man skal møde sin IEC, den første dag man ankommer til værtsfamilien. De havde også lige fået en udvekslingsstudent, den samme dag. Hun havde faktisk 18 års fødselsdag, så derfor  var vi inviteret over til dem. Jeg kan godt nok godt sige at jeg ville blive deprimeret, hvis det var mig som skulle bo der. Der var rodet overalt i huset, fastfood over det hele, og de mennesker som var der var ikke engang særlige venlige. Nogle af dem gad ikke engang hilse på mig eller Barb og Art. Dog får jeg en ny IEC, da hun og hendes familie flytter til Tennessee. Det var noget med at hendes mand blev omflyttet dertil eller noget. Så jeg kommer ikke rigtig til at lære deres udvekslingsstudent at kende. De havde også en anden datter, som kan køre på en 4-wheler. Jeg sad så bag på hende og hun kørte enormt stærkt! De boede så tæt på Flint, men jeg havde ikke mit bagage nummer med mig. Så vi blev nød til at køre tilbage og hente det. Så kørte vi til lufthavnen, men de havde ikke min bagage endnu, da de havde valgt at sende det med et andet fly. Så vi kørte hjem igen, de havde sagt at de ville hente bagagen for mig senere, så jeg kunne få noget søvn. Næste dag tog de mig så med ud til en masse outlets, så jeg kunne se hvad de havde. Vi havde egentlig ikke så meget tid til at købe forskellige ting, men jeg fik dog købt nogle nye ting som skoletaske og en elektrisk tandbørste. Efter det skulle vi så ud og spise på Baffalo Wild Wings, som de normalt gør hver tirsdag. Vi skulle så mødes der, med Art søn og hans to børn, hans kone og hendes forældre.  Vi ankom før dem, og da de kom, rejste jeg mig for at hilse på dem. Det underlige var at de nærmest stod mundlamme eller som om de var rimelig generte, det var så lidt weird.. Barb bestilte så noget mad for mig, jeg  kunne dog selv bestemme hvilken slags sauce jeg ville havde på kyllingevingerne :O maden var rigtig lækker! En anden sjov ting er at man kun skal betale for det første glas sodavand eller hvad man nu vælger. Så når man har drukket det, kommer de og fylder ens glas op igen.                                                                                                                                 

Det gode ved Barbs arbejde er at hun kan arbejde hjemmefra 4 ud af 5 arbejdsdage. Så vi har været ude at shoppe løbetøj, har også fået købt mig et par rigtige gode ( men grimme) løbesko. Det er ikke nok med et par, da man løber hver eneste dag (undtagen søndag) i tre måneder. Jeg har også været til lægen, da man skal have et lægeudtalese for at kunne dyrke cross country. Så der kommer også mange ekstra udgifter, alle mine løbeting var dyre, samt min skoleting, og de nøvendige ting. Lægebesøget kostede også, og har lige fundet ud af jeg skal betale 100 $ for at dyrke cross country. Den løbecamp i Tennessee jeg skal på, koster også lige 375 $. Så jeg håber ikke at alle mine penge er brugt op endnu..:)                                                               Dog skulle man ikke tro at amerikanere kunne være sunde, men hvis man sammenligner min værtsfamilie med dem er de vist virkelig sunde. De har masser af frugt og protein barer ovs.. og de spiser kun to måltider om dagen, og de spiser ikke engang særlig meget. Barb bryder sig ikke så meget om fastfood og søde sager, mens Art elsker at spise is haha. Til aftensmad fik vi f.eks. Grillet laks med salat, så tror ikke jeg bliver en af de udvekslingsstudenter som tager 15 kilo på. De er hellere ikke så højtidelige Barb bander for eksempel en del, som holy crap eller what the hell/heck.  Og hun snakker også konstant i mobil når vi kører i bil. Hun har taget mig, så mange steder at jeg er blevet helt køresyg.                                                                                                                        I morgen skal jeg også løbe cross country for første gang, det skal nok blive godt og hårdt. Der er virkelig varmt, så det kommer nok også til at påvirke en, en smule.                                                                                 Nå, men skal nok at lave et nyt indlæg snart! ;)