onsdag den 25. juli 2012

USA!

wow hvor er det bare vildt endelig at være i USA. Det hele startede med at jeg skulle mødes med de andre udvekslingsstudenter i Kastrup lufthavn. Jeg var kørt til København en dag i forvejen, sammen med mine søskende og bedsteforældre. Det var rart at have lidt tid sammen med dem, inden jeg skulle afsted. Det var meget sørgeligt at sige farvel, men også starten på noget nyt. Efter vi havde checket alle vores ting ind, skulle vi blive stående et sted indtil vores rejseleder Fillip kom tilbage. Mens vi ventede, kom der nogle udvekslingsstudenter fra Sverige og Finland som også skulle med os. Vi havde ventet i rimelig lang tid på Fillip, og kunne ikke forstå hvorfor han ikke kom tilbage. Der var kun 15-20 minutter til vores fly lettede. Vi var åbenbart blevet råbt over højtalerne et par gange, og pludselig kommer der en mand hen til os, og siger at vi skal løbe hvis vi vil nå vores fly. Så vi fik meget fart på, og blev lidt stressede. Nogle af de andre og jeg var ved at tage det forkerte fly til Washington, indtil en dame så spurgte hvor vi skulle hen. Vi kom så ind i flyet, og vores rejseleder kom lidt senere, men nåede det heldigvis! Jeg skulle sidde ved siden af en pige som hed Sara som kom fra Hjørring. Vi havde alle et lille tv, og jeg tror jeg så det Hunger Games 3 gange. Efter 8 timer og 25 minutter ankommer vi så til Newark. Vi skulle køre med bus, til Rhode Island, vi blev delt op i to "hold", danskerne for sig og de andre for sig. Vi kørte så i bus, og fik af vide at vi skulle køre i 4 timer ( det blev så 5). Vi holdte ind et sted, for at få en pause. Da vi var færdige, havde jeg sat mig ind i bussen som en af de første. Jeg kunne bare ikke finde nogle af mine ting. Da bussen næsten er fyldt, kan jeg høre at de ikke taler dansk.Jeg havde sat mig ind i den forkerte bus, hvilket var ret pinligt, men var virkelig træt!! Jeg skyndte mig så over i den anden bus, og en af amerikanerne sagde "oh there is the missing one". Der var vist også nogen som grinede lidt. Nå vi ankommer så halv 10 eller 11 om aften. Da vi steg ud af bussen stod der en masse og tog i mod os. Jeg fik mine nøgler, og gik så op på mit værelse. Jeg har fået et 4 mands værelse. Indtil videre bor jeg sammen med en Japaner og en fra New Zealand. I dag har vi haft en fridag, timerne starter først i morgen. Jeg har været sammen med Sara meget af tiden, og vi har spillet basketball, tennisfodbold, og svømmet sammen med nogle andre. Meget af den mad, man kan få i cafeteriet er virkelig usund. Der er masser af pomfritter, burgers, cookies, sodavand og meeget andet! Der er ikke kun udvekslingsstudenter her, men også en masse andre amerikanere og børn. Ved ikke helt hvad de laver her. Amerikanerne er ekstremt imødekommende og venlige. Har snakket med nogle af dem, selvom det godt kan være lidt svært, da nogle af dem har en meget stærk accent.          
Jeg skal hen og have noget aftensmad nu, og prøver lige at undgå det usundeste mad. Har også været ude at løbe i dag omkring 1-1,5 miles. Jeg løb sammen med Sara, vi måtte ikke komme ind i fitnees rummet, da vi er under 18. Ret træls.                                                                                                         Sætter nogle billeder ind senere!