tirsdag den 23. oktober 2012

Niagra Falls go High School


I morgen er det lige præcis 3 måneder siden jeg kom! Tiden går enormt stærkt, men jeg føler også at jeg har været her i lang tid. I må undskylde, hvis jeg gentager mig selv, men kan simpelhent ikke huske hvad jeg har skrevet i bloggen.  Weekenden inden skolen startede, kalder man Labor day, hvor man bare slapper af. (1-4 September) Min værtsfamilie tog så til Niagra Falls, som er mellem den canadiske og amerikanske grænse. Vi tog afsted tideligt om morgenen, og kørte så igennem Canada. Det tog 5-6 timer. Heldigvis har Barb og Art en stor bil, så det gjorde ikke ret meget. Vi ankom så om formiddagen og derefter tog vi ud for at se faldende. Det var rigtig smukt og vi kørte med en båd ud for at se faldene. Vi fik store regnjakker på, men vi undgik stadig ikke at blive våde. Efter det tog vi ud på Hard Rock Cafe ( første gang jeg nogensinde har været på en).  Om aftenen tog vi ud igen for at se faldene i mørket, og inden kørte vi i et stor pariserhjul hvor udsigten var virkelig flot.  Vi sov på et hotel på den canadiske side. Den næste dag så vi faldene fra den amerikanske side, og vi var nede ved faldene hvilket var virkelig sjovt. Vi sluttede af med at spise på en meget god resturant der havde en kanon god udsigt. Derefter tog vi så hjem, og jeg har fået taget en masse gode billeder.

Skolen er også begyndt ( snart to måneder). Som man kan tænke sig var første skoledag lidt overvældende, heldigvis kendte jeg nogle af de andre udvekslingsstudenter så jeg følte mig ikke helt så lonely. Jeg havde store problemer med mit skab, som simpelhent ikke gad og åbne. Jeg fik hjælp en del gange fra en dreng som også løber cross country. Men man har kun 5 minutter fra at gå fra den ene klasse til den anden så man har kun tid til lige at åbne sit skab og få ens bøger ud.  Jeg blev også låst ude for min spansk klasse da jeg kom for sent -_-´Når klokken ringer efter hver time, er det helt lige som man ser på film gangene bliver totalt proppet og det er næsten umuligt at komme frem og tilbage. De er også virkelig strenge og alt handler om point. Hvis du for eksempel skal på toilettet ryger du ned i point eller hvis du ikke kan ramme en bold i idræt. Du må hellere ikke have en skoletaske med til timerne, da der kunne gemme sig en pistol dernede og hvis du kommer for sent 2 gange får du eftersidning… Men skolen er ret kedelig og det er lidt svært at lærer folk at kende når man har klasser med omkring 150 elever hver eneste dag. De elever der går der kommer hellere aldrig hen til en, selvom jeg dog prøver at snakke med folk er det som om det ikke rigtig fører nogen vegne. Jeg har dog fået venner så helt skidt er det ikke, men alt er hellere ikke som jeg havde forestillet mig. Jeg bor også væk for alting, og de fleste der bor i mit område er farmere. Men til gengæld har jeg fået verdens bedste værtsforældre, ingen tvivl om det! De sørger altid for at jeg har det godt og de sørger for at tage mig steder hen, de synes ikke det ville være fair for mig at være i Byron hele tiden. De synes som udvekslingsstudent det handler om at komme ud og se noget af Amerika. Nå, glemte vist lige at sige at jeg havde skiftet fra psychologi til  Fransk, men det var ret svært at have både spansk og fransk.. I sidste uge skiftede jeg til Geometry hvilket er virkelig svært da jeg forstår nada.. læren er pisse ringe jeg er over 1 en halv måned bagved.. men synes jeg skulle have matematik, da jeg ikke vil glemme alting på gymnasiet.                      
Hver dag efter skole har jeg løbet cross country. 8-14 kilometer og som regel havde vi et møde hver lørdag mod andre skoler. Min bedste tid har været 26 minutter og 11 sekunder. Men siden jeg er i Florida nu, er cross country stoppet for mig. Den 5 november er der try-outs til basketball så forhåbentlig kommer jeg på holdet! Hvis ikke vil jeg spille indendørs fodbold og gå til hip-hop dans. Tror det var alt for nu, skal nok skrive et indlæg om Florida snart!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar